Mads B. Jensen

Mads B. Jensen

Mit navn er Mads Bernhardt Jensen, 41år. Jeg bor i det sydlige Thy, i kanten af Dover plantage.

Efter jeg hørte om dorodango for et par år siden, blev jeg nysgerrig og måtte selv prøve. Jeg var fascineret over enkeltheden ikke kun i formen men også hvordan den laves. Det er ikke en hobby der krærver man har drejeskive eller pensler, bare en gammel køkkensi, jord og tålmodighed.

Jagten på den perfekte sfære eller glatte overflade kræver koncentration og omhyggelighed og gør nemt at jeg glemmer tid og sted.

Hikaru Dorodango er et japansk kunsthåndværk.

Dorodango er en håndlavet kugle af lerholdig jord, sand og vand, der æltes sammen til en “dej” som omhyggeligt formes til en kugle. Mens kuglen tørrer påføres gradvist finere og finere lag af sigtet jord som til sidst vil lave en hård skal omkring kuglen.

Når kuglen er tørret kan overfladen poleres, indtil den bliver glat og til tider næsten spejlblank.

Hikaru:

betyder blank/skinnende

Doro:

betyder jord

Dango:

betyder klump/kugle