Karin Røjkjær

Karin Røjkjær

Krøj Keramik er realiseringen af mine vildeste kreative drømme. Jeg har i mange år arbejdet med forskellige former for formgivning, men da jeg for et år siden gik ‘all in’ med keramikken, var det som at komme hjem. Jeg har tidligere arbejdet med papier maché og bronze – men intet kan hamle op med leret.

Leret er nemlig alt, hvad man som kunstner kan ønske sig. Gennem mange, mange år er der skabt fantastiske værker. For mig giver leret fordybelse, ro og stor ydmyghed.

Materialet er dannet af bjergarter, som gennem årtusinder og istider er påvirket af elementerne og voldsomme naturkræfter – en god grund at stå på som skabende og keramiker. Leret er gennem tusinder af år blevet brugt af mennesker til både praktiske, kunstneriske og spirituelle formål – et materiale som aftvinger mig den dybeste beundring og respekt.

Jeg hedder Karin Røjkjær, er på vej ind i min tredje alder, hvor keramikken skal være det altdominerende centrum og omdrejningspunkt – og så er jeg ‘hjemvendt’ og bosiddende thybo.

Vil du se mere, kan du besøge mine sider på Facebook eller Instagram. Du vil også kunne finde mig på mange af de spændende kunstudstillinger og -messer i Jylland og på Fyn.